Omkring 4 ud af 5 amerikanske voksne mener, at reklamer er mere manipulerende end oplysende.
Denne holdning har været stabil i de seneste år ifølge undersøgelsesdata fra forbrugeranalysevirksomheden MRI-Simmons.
Gen Z deler denne holdning, selv om dens skepsis er en smule mindre udtalt end gennemsnittet.
Reklametavler, sponsorerede opslag og tv-reklamer kan dog stadig fungere uanset deres indhold.
I en vis forstand er et mærkes evne til at betale for reklamer i sig selv en form for reklame. Det antyder, at mærket er troværdigt og, hvis det endnu ikke genererer et overskud, støttes af seriøse investorer, der satser på, at det vil gøre det. Det er et tegn på stabilitet.
Yderligere tal fra MRI-Simmons viser, at mere end 1 ud af 5 amerikanere mener, at mærker, der optræder i reklamer, er af bedre kvalitet end mærker, der ikke gør.
Tilslutningen er højere blandt Gen Z-forbrugere: 29 %.
Det tyder på, at selve annonceringen har indflydelse på en ikke ubetydelig del af befolkningen. Ud over det, som ordene og billederne forsøger at kommunikere, sender en reklames blotte eksistens et overbevisende budskab.
For at gøre det klart: Ikke alle mærker, der kører reklamekampagner, er af bedre kvalitet end dem, der ikke gør. Pointen er, at mere end 1 ud af 5 forbrugere siger, at det er sådan, de opfatter verden.
Og igen er det værd at bemærke, at yngre forbrugere både er mindre skeptiske over for reklamer og mere tilbøjelige til at forbinde dem med kvalitetsvarer og -tjenester.
Det er en god grund til at annoncere, selv om de fleste hævder, at de ikke stoler på det, de ser og hører.
